Mere end 90% af Danmarks misbrugere er personer med familie og job

Det er særdeles kompliceret af være alkoholiker, medicinafhængig, at have hang til kokain eller hash eller party drugs. Især hvis man er en voksen person med job, karriere, business og et liv der i øvrigt fungerer nogenlunde. Eller hvis man er ung og placeret i en rimelig god socialklasse.

Men til gengæld er det i VIRKELIGHEDEN særdeles enkelt at komme tilbage til virkeligheden UDEN langvarige behandlingsforløb.

Det kræver den rette behandling, der fungerer og er tilpasset den enkelte misbrugers virkelighed.

Men det sker sjældent! Behandlingstilbuddene i Danmark egner sig ikke til ”almindelige mennesker”, som ønsker at få deres normale liv tilbage UDEN misbrug.

Danmark er et lille land i en stor benægtelse, når det kommer til misbrug. Det ses på de behandlingstilbud, der udbydes af private behandlingssteder eller tilbydes gennem det offentlige system. 

Der er et gratis ANONYMT tilbud til alkoholikere i Danmark - det er enkelte månedlige samtaler med en behandler. Dette har sjældent den helt store effekt, hvis misbruget har godt fat i personens dagligdag, tanker og adfærd.

I "gamle dage" sad drankerne på "Bodega DEN VÅDE HØNE" - her blev verdenssituationen og de bristede drømme om familieliv luftet i den tætte cigaretrøg til lyden af John Mogensens "Der er noget galt i Danmark".

Idag ser vi "drankerne"/misbrugerne der flasher deres drikkevaner på sociale medier og på fortovscafeerne. Det ser glamorøs ud, men KONG ALKOHOL er ligeglad med i hvilken sammenhæng alkoholen indtages! 

Et glas vin til maden bliver let til en flaske på en aften. Med dertil hørende elendig søvn og nedsat energi dagen efter.

Der hygge drikkes med vennerne og ethvert socialt arrangement festliggøres med alkohol.

Konsekvensen ved AT NORMALISERE DRIKKERIET er, at vi rent faktisk fastholder de pæne misbrugere i misbrugets elendighed.

Et par eksempler:

·     Velstillet  pæn "Alkoholiker" indskrives til døgnbehandling i 4 uger. Er væk fra jobbet og familien. Han fortsætter med medicin for angst og depression. Også efter hjemkomsten, efter råd fra egen læge. Han trives ikke på behandlingscentret. Hans sociale niveau er et andet end de øvrige misbrugere på stedet. Misbruget af medicin fortsætter.

·     En business mand forsøger at kontakte kommunens ambulante tilbud. Han og hustruen ringer gennem 8 dage uden at der etableres en aftale eller påbegyndes behandling. Han går til egen læge og får antidepressiv medicin og beroligende medicin. Familien kunne betale for et privat ophold, men kender ikke proceduren. Misbruget fortsætter.

·     Alkoholiker får tid til samtale på det ambulante tilbud. Han dropper ud, da det ”ikke fører til noget”. Han har en travl hverdag som selvstændig og kan ikke afsætte tid til ligegyldig snak ,ed 2 samtaler om måneden med behandler. Misbruget fortsætter.

·     En kvindelig misbruger med alvorligt misbrug, tandlæge med egen klinik, har intet sted at henvende sig anonymt. Hun ønsker ikke at ”hele byen” kender til hendes problem. Hendes misbrug er for massivt til 2 månedlige samtaler med på misbrugscentret. Hun får beroligende medicin og sovemedicin hos egen læge. Hun drikker stadig om aftenen og i weekenderne. Hun ville elske et personlig tilpasset forløb som tager højde for hendes ønske om anonymitet. Misbruget fortsætter.

·     En skuespiller med hang til kokain og alkohol er ikke fristet af et offentligt tilbud om behandling. Vil være anonym og ønsker ikke, at hele Danmark skal med i behandlingen. Hans misbrug er for alvorligt og kræver mere end anonyme samtaler med misbrugsbehandler nogle gange om måneden. Han går til egen psykiater og kører videre på medicin – indtil premieren er overstået og succesen fejres med et kokain brag med andre kendte, skyllet ned med alkohol i byens natteliv. Med fordel kunne han sendes i et målrettet kortvarigt effektivt forløb, hvor han blev i sin hverdag men fik et intensivt forløb online. Misbruget fortsætter.

·     En businessmand har i længere tid skabt problemer, sekretæren og hustruen har dækket over balladen. Han er ikke parat til 4 ugers døgnbehandling i provinsen, hvor han ikke kan passe firmaet. Han er for stresset til ambulant behandling. Han går til lægen og får noget beroligende og noget til at sove på. Han drikker i det skjulte. Han ville have stor gavn af et ANONYMT effektivt forløb, hvor han restitueres både med misbruget og fysisk med træning og afslapning. Misbruget fortsætter.

·     En håndværker bliver opereret i sit knæ og har efterfølgende smerter. Han får stærke smertestillende piller, som han bliver afhængig af. Der er intet tilbud, som kan bringe ham ud af sit misbrug. Hans fortsætter, mister sit job og familien lider under forløbet. Han føler sig ikke som misbruger, men er afhængig af medicinen. Han har brug for at lære smerteteknik og at komme ud af misbruget. Misbruget og smerterne fortsætter.

·     En ung pige med eksamens angst og ”psykologhjælp” havner på antidepressiv medicin.  Hun får værre og værre selvmordstanker og lukker sig inde og dropper ud af skolen. Hun kommer på ny og stærkere medicin. Hun kan med gavn og god effekt indgå i et forløb målrettet hendes misbrug og samtidig tilpasset hendes interesser. Hun skal lære at se livet som positivt og det kan ske, men IKKE i de nuværende tilbud. Misbruget fortsætter.

·     De ”riges børn” fester igennem hver weekend med kokain og hash og alkohol. Penge er der nok af og konsekvenserne er umiddelbart minimale. Men disse unge vokser op og skal være i ”samfundets top”. Deres hjerne og mentalitet tager skade og de kan blive ved. De har råd til misbruget og misbruget fortsætter. Intet behandlingstilbud i Danmark virker tiltrækkende på denne " de riges børn gruppe".

Behandlingssystemet kører videre i den gamle rille og tilpasser ikke tilbudene til de nye grupper af misbrugere. Og medicin er blevet den nye ”helsekost” for misbrugerne.

Der udskrives rundhåndet medicin ud for depression, angst og hvad som helst, da der mangler et SERIØS tilbud målrettet de "pæne misbrugere" - altså almindelige mennesker som dig og mig. 

En markant årsag til, at misbruget accelererer og sniger sig ind i alle samfundslag er, at behandlingssystemet IKKE indretter sig efter det ændrede ”misbrugsbillede” hos befolkningen.

I gamle dage havde vi som sagt ”manden på bænken” og junkien i Istedgade. Vi havde husmoren, der ”spise nervemedicin” og værtshusets drukkenbolte trillede hjem i seng, når festen var slut.

I dag er der brug for et meget mere målrettet og samtidig individuelt tilpasset behandlings system.

Velhaverknægten på kokain og morfin piller kan ikke identificere sig med metadonvraget på stabiliserende vedligeholdelse på døgnbehandlingsstedet.

Personen på stærk morfin og smerter efter en operation kan ikke identificere sig med en narkoman.

Weekend whisky drankeren kan ikke identificere sig med alkoholikeren, der drikker dagligt og som har mistet hus og familie.

Derfor havner hele flokken hos praktiserende læge eller psykiater. Eller hos de ambulante tilbud med få månedlige samtaler med en behandler. Eller må selv betale for dyre ophold på behandlingscentre.

Vi lulles ind i den overbevisning, at "alkoholmisbrug ALTID kun rammer naboen”. Løsningen er såmænd så enkel!

1) Indret et behandlingssystem, som passer til misbrugerne. Jeg rådgiver gerne med udgangspunkt i mine mere end 30 års erfaring.

2) INDSE, at misbrugere findes i mange afskygninger og kan være, uanset social status, afhængige og skal have hjælp til at komme ud af afhængigheden.

Jeg har udviklet en individuel tilpasset og målrettet og effektiv behandling til personer der ønsker at blive i deres hverdag og SAMTIDIG få en INTENSIV behandling.

Jeg foreslår, at det kan være et tilbud til alle.

Kontakt mig for info, hvis du ønsker den optimale individuelt tilpassede behandling.

 Vi behandler anonymt og med respekt for dine ønsker.

Det er ingen skam at være misbruger - men det er en skam ikke at gøre noget ved!